FAKTA: Terrorangrebet i Paris rystede hele verden i 2015
Angrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo indledte et blodigt år med flere terrorangreb i Paris.
Onsdag skal 14 anklagede fra Charlie Hebdo-massakren for retten i Paris. De er blandt andet mistænkt for at skaffe våben og vejlede gerningsmændene.
Læs mere om Charlie Hebdo-massakren her:
* Fra den 7. til den 9. januar 2015 udspandt der sig et blodigt terrorangreb i Paris. Det meste af verden fulgte med i de dramatiske begivenheder.
* To jihadister trængte ind på satiremagasinet Charlie Hebdos redaktion. De åbnede ild mod satiretegnere og andre på redaktionen, herunder en politimand, der var livvagt. På vej ud dræbte de en anden politimand. 12 mennesker var nu dræbt.
* Gerningsmændene flygtede, og en politijagt blev indledt.
* Næste dag blev en ung politikvinde dræbt i en sydlig Paris-forstad. Hun blev skudt i ryggen. Gerningsmanden flygtede og forskansede sig senere med gidsler i et jødisk supermarked. Det viste sig, at han var i ledtog med Hebdo-gerningsmændene.
* De to mænd fra Hebdo forskansede sig uden for Paris i et trykkeri. Det blev stormet af politiet, og de to mænd blev dræbt. Supermarkedet blev også stormet, og gerningsmanden her blev dræbt. Men på gulvet lå fire døde jødiske mænd.
* Attentaterne var de første på et år, hvor flere militante muslimer begik terror i Paris.
* Den 13. november samme år skete en bølge af angreb, og da blev 130 mennesker dræbt i hovedstaden.
Kilde: AFP.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned