FAKTA: Tidsplan for høringerne af kommissærer i EU-Parlamentet
Dan Jørgensen og de øvrige kandidater til poster i EU-Kommissionen skal snart i høringer i EU-Parlamentet.
Regeringen har indstillet Dan Jørgensen til at afløse Margrethe Vestager på Danmarks post i EU-Kommissionen.
Posten er dog først sikker, når Dan Jørgensen og de øvrige kandidater til posterne i Ursula von der Leyens anden EU-Kommission har fået grønt lys fra EU-Parlamentet.
Sådan er forløbet:
* 2. oktober: EU-Parlamentet besluttede, at høringerne af kandidaterne skal foregå i tidsrummet 4. november til 12. november.
* 10. oktober: Et flertal i EU-Parlamentets retsudvalg fastslog, at ingen af kandidaterne har økonomiske interessekonflikter, som gør, at de ikke bør blive kommissærer.
* 10. oktober: EU-Parlamentet besluttede, hvilken dag mellem den 4. og den 12. november Dan Jørgensen og de øvrige kandidater skal i høring.
* 22. oktober: Kandidaterne skal senest denne dag aflevere svar på skriftlige spørgsmål fra EU-Parlamentet forud for høringerne.
* 4. november til 12. november: I denne periode gennemføres selve høringerne i de respektive udvalg i EU-Parlamentet.
* 5. november: Dan Jørgensens høring vil foregå denne dag fra 14.30 til 17.30.
* Ursula von der Leyen har indstillet Dan Jørgensen til posten som energi- og boligkommissær. Han har dermed en bred portefølje, som betyder, at medlemmer fra fire udvalg vil være til stede ved høringen.
* Det gælder EU-Parlamentets Udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget for Regional Udvikling, Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse samt Udvalget for Økonomi og Valuta.
* 21. november: EU-Parlamentets ledelse mødes og afgør, om man kan konkludere, at høringerne er afsluttet.
* 25. november: EU-Parlamentet ventes at stemme om, hvorvidt man kan godkende den samlede EU-Kommission.
* 1. december: Hvis EU-Parlamentet giver grønt lys ved afstemningen, ventes den nye EU-Kommission at have første arbejdsdag denne dag.
Kilder: EU-Parlamentet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker