FAKTA: Tyske regeringspartier dyster mod hinanden søndag
Tysklands forbundskansler, Angela Merkels, kristelige demokrater i CDU/CSU og hendes vicekansler og økonomiminister, Sigmar Gabriels, socialdemokratiske SPD er for første gang oppe mod hinanden ved søndagens EU-parlamentsvalg, siden de i december gik i regering sammen.
* Den store koalition nyder ifølge meningsmålinger stor opbakning i den tyske befolkning, og de seneste rundspørger inden EU-valget tyder da også på, at de 64 millioner vælgere i EU's største land vil belønne regeringspartierne ved europaparlamentsvalget.
* Merkels CDU og dets bayerske søsterparti CSU står med 37 til 38 procent til at blive valgets vinder og cirka få samme opbakning som ved det seneste EU-valg i 2009 (37,9 procent).
Slogans i valgkampen: "Sammen succesrig i Europa", "For at Europa styrker erhvervslivet og skaber arbejdspladser" og "For et Europa, der tjener menneskene".
* Det socialdemokratiske SPD kan gøre sig håb om 27 procent, hvilket er en minimal fremgang i forhold til de 25,7 procent, partiet fik ved forbundsdagsvalget i september 2013. Ved de seneste EU-parlamentsvalg fik SPD rekordlave 20,8 procent af stemmerne.
Slogans i valgkampen: "Et Europa med chancer, ikke med arbejdsløshed", "Et Europa med demokrati, ikke med formynderi" og "Et Europa for mennesker, ikke for penge".
* Hvis tyskerne kunne vælge EU's næste kommissionsformand, ville 39 procent stemme på den socialdemokratiske spidskandidat i EU, tyskeren Martin Schulz, mens de konservatives spidskandidat, luxembourgeren Jean-Claude Juncker, ville få 22 procent.
(Kilder: Målinger for tv-stationerne ARD og ZDF fra hhv. Infratest dimap og Forschungsgruppe Wahlen)
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde