FAKTA: USA og Kina udvider klima-pagt
USA og Kina bygger videre på den historiske klimaaftale, de to lande blev enige om sidste år.
I forbindelse med den kinesiske præsident, Xi Jinpings, statsbesøg i USA er de to lande fredag blevet enige om en række mål på klimaområdet.
Dermed udbygger de to lande den fælles kamp mod klimaforandringer, som præsident Barack Obama og Xi Jinping annoncerede i november 2014.
Tilsammen står USA og Kina for omkring 45 procent af de globale udledninger af CO2.
Her er de væsentligste punkter:
* Fælles vision om en "ambitiøs" aftale på det globale klimatopmøde i Paris i december.
* Overordnet mål er at mindske udledningen af drivhusgasser i dette århundrede.
* Kina bekræfter, at det fra 2017 forventer at indføre et nationalt handelssystem for klimakvoter.
* Kina vil give et beløb svarende til cirka 20 milliarder kroner til at hjælpe udviklingslande med at bekæmpe klimaforandringer
* Kina vil begunstige grønne energikilder. Nedtrapning af de mest forurenende former for energiproduktion accelereres og satsningen på blandt andet vind- og solenergi øges.
* Kina lover at indføre nye og skrappere standarder for lastbiler og bussers forbrug af brændstof, der i 2019 skal matche de amerikanske standarder. Kina vil også fastsætte nye mål for bygningers energieffektivitet.
* I 2030 skal omkring 20 procent af energiproduktionen i Kina komme fra vedvarende energikilder.
* I Kinas store byområder skal den kollektive trafik udbygges.
* De to lande bekræfter deres tilsagn om bilateralt samarbejde på klimaområdet.
Kilde: politicususa.com
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker