Fakta: Værd at vide om den nye pave
Latinamerikaner, konservativ og fodboldfan. Der er mange måder at beskrive katolikkernes nye religiøse overhoved på. Her følger en blå bog for Jorge Mario Bergoglio, som har taget pavenavnet Frans I.
* Han er den første pave fra Latinamerika, hvor flere end 40 procent af verdens 1,2 milliarder katolikker bor.
* Appellerer til både konservative og reformkræfter i kirken.
* Betegnes som ortodoks i seksuelle og familiemæssige spørgsmål. Men han har også en progressiv linje, når det kommer til social retfærdighed i den tredje verden. Har blandt andet beskrevet ulighed som en "social synd, der skriger til himlen".
* Er fodboldfan og støtter traditionsklubben San Lorenzo fra Buenos Aires.
* Er 76 år gammel og har kun én fungerende lunge, men siges at være i god form.
* Blev født 17. december 1936 i Argentinas hovedstad, Buenos Aires, som søn af en italiensk jernbanearbejder og en argentinsk mor.
* Sluttede sig til Jesuitterordenen i 1958, blev ordineret til præst i 1969 og blev ærkebiskop i Buenos Aires i 1992.
* Blev udnævnt til kardinal af pave Johannes Paul II i 2001 og valgt til pave 13. marts 2013.
Kilder: NTB, Reuters, BBC, AFP.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned