FAKTA: Værd at vide om den nye pave

Latinamerikaner, konservativ og fodboldfan. Der er mange måder at beskrive katolikkernes nye religiøse overhoved på.

Offentliggjort Sidst opdateret

Borgerligt navn: Jorge Mario Bergoglio, har taget pavenavnet Frans.

* Han er den første pave fra Latinamerika, hvor flere end 40 procent af verdens 1,2 milliarder katolikker bor.

* Appellerer til både konservative og reformkræfter i kirken.

* Betegnes som ortodoks i seksuelle og familiemæssige spørgsmål. Men han har også en progressiv linje, når det kommer til social retfærdighed i den tredje verden. Har blandt andet beskrevet ulighed som en "social synd, der skriger til himlen".

* Er fodboldfan og støtter traditionsklubben San Lorenzo fra Buenos Aires.

* Er 76 år gammel og har kun én fungerende lunge, men siges at være i god form.

* Blev født 17. december 1936 i Argentinas hovedstad, Buenos Aires, som søn af en italiensk jernbanearbejder og en argentinsk mor.

* Sluttede sig til Jesuitterordenen i 1958, blev ordineret til præst i 1969 og blev ærkebiskop i Buenos Aires i 1992.

* Blev udnævnt til kardinal af pave Johannes Paul II i 2001 og valgt til pave 13. marts 2013 som afløser for Benedikt XVI.

* Har allerede vist en mere folkelig stil end sin forgænger og blandt andet fået fjernet det skudsikre glas omkring pavemobilen.

(Kilder: NTB, Reuters, BBC, AFP)

/ritzau/