FAKTA: Vestager melder formandskandidatur til Den Europæiske Investeringsbank
Margrethe Vestager har siden 2019 været ledende næstformand for Kommissionen med ansvar for et Europa, der er klar til den digitale tidsalder og konkurrence. (Arkivfoto). Foto: Johanna Geron/Reuters
Den danske EU-kommissær Margrethe Vestager tager orlov for at fokusere på sit formandskandidatur til EIB.
Den danske EU-kommissær Margrethe Vestager er officielt kandidat til at blive formand for Den Europæiske Investeringsbank og tager orlov fra EU-Kommissionen.
Margrethe Vestager har siden 2019 været ledende næstformand for Kommissionen med ansvar for et Europa, der er klar til den digitale tidsalder og konkurrence.
Hun har siden 2014 været konkurrencekommissær.
Læs mere om banken her:
* Den Europæiske Investeringsbank (EIB) finansierer projekter, som hjælper med at nå EU-mål både i og uden for EU.
* Banken er placeret i Luxembourg.
* Banken er oprettet i 1958.
* Den Europæiske Investeringsbank ejes af EU-landene i fællesskab.
* Bestyrelsen består af et medlem per EU-land samt ét fra Europa-Kommissionen. Det danske medlem er erhvervsminister Morten Bødskov (S).
* Banken låner penge på kapitalmarkederne og udlåner dem på gunstige vilkår til projekter, der støtter EU-mål. Cirka 90 procent af lånene ydes inden for EU.
* Ingen af pengene kommer fra EU-budgettet.
* Bankens samlede indskudte kapital beløber sig på omtrent 249 milliarder euro - svarende til 1854 milliarder danske kroner.
* Alle EU-landene er aktionærer i EIB. Bankens afgørelser træffes i disse organer:
- Styrelsesrådet, som består af ministre (oftest finansministre) fra alle EU-landene. Rådet fastlægger bankens overordnede udlånspolitik.
- Bestyrelsen godkender udlån og indlån.
- Direktionen tager sig af den daglige drift.
- Revisionsudvalget kontrollerer, at EIB's operationer udføres på en passende måde.
* Den nuværende formand for banken er tyske Werner Hoyer.
Kilder: EU og Europa-Parlamentet
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker