Faldskærmsudspringere dør under udspring i Australien
Tre australske faldskærmsudspringere døde fredag, da de ramte ind i hinanden under et udspring.
Tre faldskærmsudspringere døde fredag under et udspring ved Queensland i det nordlige Australien. Det oplyser lokalt politi.
Politiet mener, at en faldskærmsudspringer kolliderede i luften med en mand og en kvinde, der var midt i et tandemspring.
Det lykkedes ikke at få faldskærmene til at folde sig ordentligt ud, og de døde alle på stedet.
Manden, der sprang selv, var i 30'erne. Tandemspringerne var en erfaren instruktør og en kvinde i 50'erne.
Overbetjent Peter Williamson kalder det for en forfærdelig ulykke.
- Det er forfærdeligt. Det er en uheldig hændelse, og mange familier bliver virkelig kede af det her, sagde han ifølge nyhedsbureauet dpa.
Neil Noble fra Queenslands ambulancetjeneste oplyser, at én af udspringerne blev fundet i en privat have.
- Kort tid efter modtog vi en anden melding om, at to faldskærmsudspringere var fundet tæt ved.
Et unavngivet australsk øjenvidne fortalte til den australske avis Cairns Post, at han så den ene af udspringerne falde mod jorden.
- Man kunne se, at faldskærmen var viklet ind, og at den ikke åbnede sig. Jeg så ham falde, indtil han forsvandt ned bag træerne. Det var det sidste, jeg så.
Politiet har lukket ned for alle faldskærmsudspring ved byen Mission Beach i Australien, mens de undersøger hændelsen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker