Den 47-årige mandlige passager, der i sidste fik et fly på vej til San Francisco til at nødlande efter at have låst sig inde på toilettet, kan komme i fængsel i op til 20 år. Onsdag skal Muhammad Abu Tahir møde op i retten for at få overbragt anklagerne mod sig. Tiltalen lyder på at have forstyrret kabinepersonalet.
- Under flyveturen indtog Tahir fem flasker flyvin. Efter at have fået serveret den femte flaske, nægtede kabinepersonalet at servere mere alkohol for ham. Tahir låste sig herefter inde på flyets toilet, skriver det amerikanske justitsministerium.
Tahirs stunt skabte så meget panik, at flypersonalet alarmerede myndighederne, da man havde mistanke om en bombemand. Efterfølgende blev to F-16-fly sendt på vingerne og eskorterede passagerflyet, indtil man kunne foretage en nødlanding i Colorado Springs.
- På grund af Tahirs stridbare og aggressive opførsel... Så satte kabinepersonalet serveringsvogne bagerst og forrest i flyet for at forhindre Tahir i at bevæge sig mod cockpittet, siger justitsministeriet.
Hændelsen er et af flere skræmmeeksempler efter nigerianeren Umar Farouk Abdulmutallab 1. juledag forsøgte at detonere en underbuksebombe om bord på et amerikansk passagerfly.
Muhammad Abu Tahir kan også blive idømt en bøde på op imod 250.000 dollar (1,5 million kroner). Han kan samtidig blive dømt til at betale en erstatning til flyselskabet AirTran Airways.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde