Falsk bombetrussel mod kirke i Newtown
En romersk-katolsk kirke tæt på det sted, hvor 20 skolebørn blev dræbt ved en skolemassakre i Newtown, Connecticut, blev søndag evakueret på grund af en bombetrussel.
- Kirken blev evakueret, sagde lokale talsmænd, som henviste til et telefonopkald, der havde vakt bekymring hos politiet.
Efter evakueringen gennemsøgte bevæbnede politifolk et hus, der ligger ved siden af kirken.
Bombetruslen, som blev afblæst efter kort tid, blev indtelefoneret få timer før præsident Barack Obama var ventet til Newtown.
- Præsten Robert Weiss afbrød gudstjenesten med stor værdighed, siger en deltager i den afbrudte gudstjeneste.
Flere amerikanske medier oplyser, at telefontruslen viste sig at være falsk alarm.
Politi og ambulancer er på stedet, der ligger omkring 1,6 kilometer fra skolen, hvor skudmassakren skete fredag.
Den 20-årige Adam Lanza trængte ind på Sandy Hook Elementary School og dræbte alle seks-syvårige i flere klasseværelser samt skolens kvindelige inspektør og fem andre ansatte kvinder.
Det Hvide Hus siger, at præsident Obama vil tale ved en kirkelig højtidelighed på tværs af de forskellige trosretninger og møde de ramte familier.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde