Falske magasinforsider pryder væggene i Trumps golfklubber
Trump har været på forsiden af Time Magazine flere gange. Men i nogle af hans golfklubber hænger der en falsk forside på væggene. Forsiden her på billedet er dog ægte og blev bragt, kort efter at Donald Trump var blevet valgt til USA's præsident. Foto: /ritzau/AP/Nadav Kander/arkiv
/ritzau/AP/Nadav Kander/arkiv
Time Magazine beder Donald Trump fjerne falske forsider med præsidenten selv, som hænger i fem golfklubber.
I flere af den amerikanske præsidents egne golfklubber hænger forsider fra tidsskriftet Time Magazine på væggene.
På en af forsiderne er Donald Trump portrætteret i et mørkt jakkesæt med korslagte arme. Ved første øjekast ser tidsskriftets forside autentisk ud.
Men det amerikanske medie Washington Post har kunnet afsløre, at forsiden, som er udstillet i glas og ramme i fem golfklubber, ikke er ægte.
Ved nærmere eftersyn ser man, at den røde linje, som rammer forsiden ind, er for tynd, og at der mangler et hvidt omrids. Heller ikke brugen af store bogstaver og udråbstegn ligner en ægte Time-forside.
Billedet af Donald Trump, som er dateret til 1. marts 2009, er aldrig blevet bragt i magasinet, siger Times talskvinde.
Den ægte martsudgave havde skuespilleren Kate Winslet på forsiden.
- Jeg kan bekræfte, at det ikke er en ægte Time-forside, skriver Kerri Chyka i et skrifteligt svar til Washington Post.
Time har bedt Trumps administration om at sørge for, at forsiderne ikke længere er udstillet.
Sarah Huckabee Sanders, som er talskvinde for præsidenten, siger, at hun ikke vil kommentere på udsmykningen i Trumps golfklubber.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde