Der er tale om et sekterisk angreb, og alle dræbte er mandlige sunnimuslimer.
Uniformerede mænd med Kalashnikov-rifler stoppede fire busser, gik om bord og spurgte alle passagerer, om de var sunni- eller shiamuslimer. Derefter blev sunnimuslimerne gennet ud og slået ihjel.
- Motivet var sekterisk. Geværmændene var forklædt som soldater og iført militære uniformer, fortæller den lokale politichef, Mohammad Iiyas.
- De tjekkede identiteten på passagerne, tog shiitterne ud af busserne og skød dem, tilføjer han.
Et lokalt parlamentsmedlem kæder den blodige nedskydning sammen med et drab på to sunnimuslimer et par dage tidligere i en nærliggende by. Folket i området sværgede, at de ville tage hævn, lyder det.
Menneskerettighedsgrupper har kritiseret den pakistanske regering hårdt for ikke at gøre nok for at dæmme op for den sekteriske vold mellem landets sunni- og shiamuslimer, der har krævet tusindvis af menneskeliv.
Flertallet af pakistanerne er sunnimuslimer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker