Familie opfordrer Biden til at kæmpe videre mod Trump
Søndagens møde fandt sted i præsidentens feriehus, Camp David, som ligger i delstaten Maryland. Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Præsident Joe Bidens familie er overbevist om, at præsidenten stadig er den rigtige til at slå Donald Trump.
Den amerikanske præsident Joe Bidens familie opfordrer ham til at blive i valgkampen og kæmpe videre.
Det fortæller unavngivne kilder til avisen The New York Times efter et møde i familien søndag.
Opfordringen kommer på baggrund af den sønderlemmende kritik af Biden efter hans optræden mod ekspræsident Donald Trump i en tv-debat sidste uge.
En række medier har meldt om panik blandt Demokraterne, som Biden stiller op for, efter debatten.
Flere mener, at 81-årige Biden i debatten ikke formåede at overbevise vælgerne om, at hans alder ikke er noget problem.
Bidens familiemedlemmer er ifølge The New York Times pinligt bevidste om, at præsidenten ikke gjorde det godt mod Trump, der stiller op for Republikanerne.
De er dog overbeviste om, at Biden stadig er den rigtige person til at slå ekspræsidenten ved valget 5. november.
Trump er per 30. juni 1,3 procentpoint foran Biden i meningsmålingerne ifølge et vægtet gennemsnit foretaget af analyseinstituttet FiveThirtyEight.
Søndagens møde fandt sted i præsidentens feriehus, Camp David, som ligger i delstaten Maryland.
Flere af Bidens familiemedlemmer tilbød på mødet at give en hånd med i valgkampen, skriver The New York Times.
Mindst en af præsidentens børnebørn viste interesse for, at vedkommende kan blive mere involveret i valgkampen - eksempelvis gennem sociale medier.
Søndag gav John Morgan, en af Demokraternes største bidragydere, Bidens rådgivere skylden for præsidentens præstation i debatten.
- De bør blive fyret. Svindleriet er klamt. Det var politisk pligtforsømmelse, skrev han i et opslag på det sociale medie X.
Morgan henviste specifikt til rådgiverne Ron Klain, Anita Dunn og Bob Bauer, der var med til at forberede Biden på debatten.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned