Mediemogulen Rupert Murdoch har været inde i et ophedet opgør med sin søn og formentlige arving i forbindelse med beslutningen om at opgive købet af den resterende del af den britiske tv-gigant BSkyB, skriver avisen The New York Times.
Ifølge den amerikanske avis kom det til et familiedrama bag kulisserne, efter at Murdoch dramatisk har opgivet at vinde kontrol over betalings-tv-giganten British Sky Broadcasting.
Beslutningen blev truffet få timer før, de store politiske partier gav deres støtte til en resolution, der opfordrer Murdoch til at droppe buddet på BSkyB, så længe der foregår en efterforskning af omfattende telefonaflytninger blandt Murdoch-journalister.
Parlamentet indkaldte torsdag formelt Rupert Murdoch og hans søn James til at mødes med et særlig parlamentsudvalg tirsdag i næste uge. Murdoch ventes dog ikke at møde selv.
Murdoch ejer i dag 39,1 pct. af aktierne i British Sky Broadcasting, kendt som BSkyB. Han har ønsket at overtage de resterende 60,9 pct. af aktierne.
Men talsmænd for Murdoch-imperiet News Corp. erkender, at det "er for vanskeligt at fortsætte i denne stemning."
Men kilder tæt på Murdoch antyder, at mediemogulen stadig håber på at overtage BSkyB, når skandalen omkring News of The World glider i baggrunden.
Det britiske politi anholdt torsdag endnu en tidligere ansat fra den hedengangne News of the World i forbindelse med aflytningsskandalerne.
Murdoch lukkede avisen i sidste uge efter afsløringerne af, at journalister fra bladet havde aflyttet en mobiltelefon, som tilhørte en myrdet teenager, samt familier til dræbte soldater.
Tirsdag blev skandalen forværret, da den tidligere premierminister Gordon Brown fortalte, at journalister ved aviserne The Sun og The Times, der også ejes af Murdoch, har anvendt "ulovlige metoder" for at skaffe sig oplysninger om Gordons privatliv.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker