Datteren til Frankrigs rigeste kvinde har bedt en domstol om at placere sin mor under overvågning, fordi moderen, mangemilliardæren Liliane Bettencourt, synes at være en kende for gavmild efter datterens smag.
Den 87-årige Bettencourt er arving til kosmetikgiganten l'Oreal. Hun har skænket en high society-fotograf over en milliard euro, omkring 7,5 milliarder kroner.
Hendes datter, Francoise Bettencourt-Meyers, mener, at moderen ikke længere er helt klar i hovedet.
Datterens advokat har nu bedt retten i Paris-forstaden Nanterre om at gribe ind, "kun for at beskytte Liliane Bettencourt" imod at blive udnyttet.
Men den rige mors advokat svarer igen ved at sige, at den 56-årige datter blot forsøger at få tag i den store formue.
Det er den 62-årige fotograf, forfatter og kunstner Francois-Marie Banier, der har været mål for den rige kvindes gavmildhed.
Siden begyndelsen af 1990 har kosmetikarvingen givet ham gaver, penge, forsikringer og kunst, der vurderes til at være mere værd end en milliard euro.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker