Det største fængsel i Haitis hovedstad, Port-au-Prince, er styrtet sammen efter jordskælvet, og nogle af fangerne har set deres snit til at stikke af, oplyser FN.
Der er ikke umiddelbart noget overblik over, hvor mange fanger det drejer sig om, og hvor mange der er omkommet i ruinerne af fængslet.
Fangeflugten giver øget bekymring for, at kriminelle i Haiti vil benytte de kaotiske tilstande til at plyndre butikker og huse i de ramte områder.
Den norske organisation Kirkens Nødhjelp siger til nyhedsbureauet NTB, at de har fået meldinger om plyndringer i Port-au-Prince, og at de frygter for især kvinders sikkerhed i de kommende dage.
Fængslet i Port-au-Prince er bygget i 1915 og er beregnet til at huse 1200 indsatte. Men ifølge den seneste opgørelse fra december sad 3908 fanger låst inde i bygningerne, oplyser det amerikanske udenrigsministerium til tv-stationen CNN.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde