Fanger forsøgte at flygte: 17 dræbt i Mexico
11 indsatte og seks fængselsbetjente blev tirsdag dræbt i et fængselsopgør i det nordlige Mexico.
Volden opstod, da betjente ville "forhindre de indsattes forsøg på at bryde ud" fra fængslet i Gomez Palacio, lyder det i en meddelelse fra myndighederne i staten Durango.
Alarmklokkerne ringede, da de indsatte begyndte at skyde mod vagttårne ​​og fængselsinspektørens kontor.
Under skyderiet forsøgte en gruppe indsatte at flygte gennem tunneler og over et hegn. Betjentene affyrede først varselsskud, men da det ikke fik de indsatte til at stoppe, skød de tilbage mod dem, fortæller myndighederne.
Der blev kaldt forstærkninger ud til urolighederne, og det hjalp til at få ro på gemytterne og til at få genvundet kontrollen over fængslet.
Fangeflugter er et tilbagevendende problem i Mexico. I september vandrede 131 fanger ud af et fængsels hovedindgang efter at have fået hjælp af fængselsbetjente.
Over de seneste to år er i alt 521 indsatte flygtet fra landets fængsler, mens der er blevet begået 352 drab i fængslerne i samme periode, lyder det fra landets menneskerettighedskommission.
Det er ikke usædvanligt at finde våben og stoffer i fængslerne, som prostituerede har adgang til.
60 procent af Mexicos fængsler er styret af organiserede kriminelle grupper, siger menneskerettighedskommissionen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde