USA er "dybt bekymret" for tre amerikanere, der sidder fængslet i Iran. Ifølge familie til gruppen er to af dem syge og de overvejer indlede en sultestrejke for at få skred i deres sag.
De tre amerikanere har siddet fængslet i Iran siden 31. juli, da de på en vandretur ved en fejl gik over grænsen fra Irak til Iran.
Det Hvide Hus siger ligesom den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, at man er meget bekymret for situationen.
- Vi er bekymrede for, at de vil lide endnu mere last, hvis ikke deres sag bliver løst hurtigst muligt, siger Robert Gibbs, talsmand for Det Hvide Hus.
Schweiziske diplomater besøgte for nylig fangerne i Iran. Ifølge familien til de tre amerikanere, Shane Bauer på 27, Sarah Shourd på 31 og Josh Fattal på 27, siger de schweiziske diplomater, at fangerne er svage og demoraliserede.
- Vi er bange for, at deres fysiske og følelsesmæssige tilstand. Shane har en mavesyge, og Sarah lider af en slem sygdom, der kræver specialbehandling, siger familierne i en fælles erklæring.
- Vi har fået fortalt, at de har talt om at starte en sultestrejke, fordi de er så fortvivlede over den totale mangel på udvikling i deres sag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker