Den ukrainske kampvilje i krigen mod Rusland er måske bedst illustreret af de soldater, som i lang tid har barrikaderet sig på et stålværk i Mariupol, mens det var omringet og under beskydning.
Tirsdag blev nogle af de sidste soldater fra stålværket evakueret og overført til en landsby, der er under prorussiske oprøreres kontrol, i den østlige Donbas-region.
Hvad venter der de tilbageholdte soldater:
* Russiske statsanklagere siger, at de vil udspørge soldaterne som del af en efterforskning af det, som Moskva kalder for "det ukrainske regimes forbrydelser mod civile i Donbas-regionen".
* Ruslands præsident, Vladimir Putin, har lovet, at de evakuerede soldater vil blive behandlet i henhold til de relevante internationale love.
* Tirsdag fremsatte russiske parlamentsmedlemmer dog et forslag om at erklære alle krigere fra stålværket som "nazikriminelle", der ikke må indgå i fangeudvekslinger.
* Ukraine derimod håber på, at de pågældende soldater kan indgå i en udveksling med russiske krigsfanger.
Kilder: BBC, Reuters.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker