Busser med op mod 480 palæstinensiske fanger var tidligt tirsdag på vej mod Gaza og Vestbredden i det første stadie af en fangeudveksling, som skal føre til frigivelsen af den israelske soldat Gilad Shalit.
- Transporten med fangerne er sat i bevægelse. Vi venter, at de vil krydse grænsen til Gaza omkring klokken 6.30 lokal t id (klokken 7.30), siger en talsmand for den israelske hær, Avital Leibovich.
Den længe ventede fangeudveksling mellem den militante Hamas-bevægelse og Israel skal i alt omfatte over 1000 fanger.
Den israelske soldat Gilad Shalit, der har været i fangenskab hos Hamas i fem år, vil blive udleveret til Egypten inden palæstinenserne udleveres, siger en Hamas-talsmand.
En lang og tungt bevogtet konvoj, der formodes at medbringe 477 palæstinensiske fanger, forlod tidligt tirsdag et fængsel i Negev-ørkenen, hvor størstedelen af de palæstinensiske fanger har opholdt sig. De fleste fanger føres til Kerem Shalom-grænsekrydsningen ved Egypten og Gazastriben.
Yderligere 550 palæstinensiske fanger vil blive løsladt om et par måneder.
Ifølge vidnerne blev en mindre gruppe kvindelige fanger løsladt fra et andet fængsel. De eskorteres af sikkerhedspersonale fra Egypten, som har været med til at få fangeudvekslingen i stand, siger unavngivne kilder.
Egypten modtager også Gilad Shalit fra Hamas og giver ham videre til Israel via Sinai. Han vil blive modtaget Benjamin Netanyahu, inden han bliver genforenet med sin familie.
En del af de palæstinensiske fanger kan efter løsladelsen tage tilbage til enten Vestbredden eller Gazastriben, mens en stor gruppe er blevet tvunget i eksil.
Gilad Shalit blev i 2006 bortført i Israel
af en ukendt palæstinensisk gruppe fra Gaza. Hans tilfangetagelse anses for at være en af hovedårsagerne til, at Israel indledte en voldsom offensiv i Gazastriben få dage efter hans forsvinden.
I over et år har Shalits familie og støtter demonstreret uden for Netanyahus hus i Jerusalem.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned