Fangevogtere og medfanger hylder Nelson Mandela
Omkring 200 mennesker er tirsdag samlet i et auditorium på et færgeleje, der er kendt som Nelson Mandela Gateway for at hædre Sydafrikas afdøde folkehelt.
Færgelejet ligger over for fængselsøen Robben Island, hvor Mandela tilbragte 18 ud af sine 27 år i fængsel.
Blandt deltagerne var nogle af Nelson Mandelas tidligere fangevogtere og medfanger.
Fængselsvagten Christo Brand var teenager og Mandela fyldt 60, da de mødte hinanden i fængslet.
- Jeg ved, at han døde i fred, og det var freden, han kæmpede for, siger Christo Brand.
Nelson Mandela Gateway er nu et museum og et populært turistområde. Robben Island ligger omkring 12 kilometer ud for storbyen Cape Town på den sydafrikanske sydkyst.
Hele Sydafrika mindes tirsdag anti-apartheid-helten Nelson Mandela, der i en alder af 95 år døde i sidste uge.
I Soweto ved Johannesburg er tusindvis af sydafrikanere samlet på stadionet Soccer City, der har en kapacitet på 95.000 pladser. Det var netop her, at Mandela havde sin sidste offentlige optræden under VM-finalen i fodbold i 2010.
91 af verdens ledere samt en lang række kendisser deltager i mindehøjtideligheden. Flere stats- og regeringsledere med USA's præsident, Barack Obama, i spidsen samt flere af Mandelas familiemedlemmer holder tale ved ceremonien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde