Far sigtes for drab efter at have efterladt børn i bil i USA
To børn omkom fredag eftermiddag, efter at deres far angiveligt havde glemt dem i bilen, mens han arbejdede.
En tragisk episode udspillede sig fredag eftermiddag i New York i USA, da to tvillinger på et år omkom i en bil.
Deres 39-årige far, der er blevet sigtet i sagen, skal have efterladt børnene i bilen, mens han var på arbejde.
Det oplyser politiet i New York, skriver nyhedsbureauet AP.
Børnene - en dreng og en pige - blev fundet omkring klokken 16.00 i Bronx, og børnene blev erklæret døde på stedet.
Ifølge politiets efterforskere parkerede den 39-årige sin bil fredag morgen nær sin arbejdsplads på et hospital.
Først da han var færdig på arbejde, opdagede han, at børnene sad på bagsædet, hvorefter han tilkaldte hjælp.
Ifølge CNN havde tvillingerne siddet i bilen i otte timer. Temperaturerne i området var omkring 26 grader i løbet af fredag, skriver tv-stationen.
Den præcise dødsårsag er endnu ikke fastlagt.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde