Far til dræbt teenager: Mit hjerte er knust
Forældrene til den dræbte teenager Trayvon Martin var ikke til stede i retslokalet i Florida, da George Zimmerman blev frifundet.
Men de sørgende forældre reagerede på Twitter i minutterne efter domsafsigelsen i sagen, som har været en af de mest omtalte i USA det seneste år.
- Jeg ved, at han ville have været stolt af kampen, som vi sammen med alle jer har kæmpet. Gud velsigne jer. Selvom mit hjerte er knust, er min tro intakt, lyder det fra faren, Tracy Martin.
Han takker alle familiens støtter og de personer, som vil hjælpe til med "at sikre, at det her ikke sker igen".
17-årige Trayvon Martin mistede livet i februar 2012, efter han blev skudt af den selvudnævnte vagtmand George Zimmerman.
Zimmerman har hele tiden erklæret sin uskyld og hævdet, at han handlede i selvforsvar.
Natten til søndag dansk tid gav juryen ved et retsmøde i Sanford ham ret: George Zimmerman er frikendt for alle anklager og slipper for fængsel på livstid.
Trayvon Martins mor takker især Gud i en besked på Twitter.
- Selv i den mørkeste tid støtter jeg mig til dig (Gud, red.). Du er alt, hvad jeg har. Tak for alle jeres bønner og støtte. Jeg vil altid elske dig, Trayvon, skriver Sybrina Fulton.
Flere frygter, at frifindelsen af George Zimmerman kan udløse nye protester i det amerikanske samfund, hvor mange er vrede over drabet på den sorte teenager.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie