Far til søskende fundet i junglen fortæller om morens sidste ord
Fly, som børnene befandt sig på, et Cessna 206 propelfly, styrtede ned i regionen Caquetá i Colombia 1. maj. Børnenes mor, piloten og en indfødt leder døde i styrtet. Foto: Colombian Military Forces/Reuters
Søndag talte børnenes far med pressen og fortalte blandt andet om morens sidste ord til de fire søskende.
Der er kommet flere detaljer frem i sagen om de fire søskende, der i 40 dage overlevede i regnskoven i Colombia efter et flystyrt i Amazonas.
Søndag talte deres far og flere fra redningsholdet med pressen. Her fortalte faren, Manuel Miller Ranoque, at moren døde fire dage efter, at det fly, hende og børnene var om bord på, styrtede ned i junglen.
- En ting, som (13-årige Lesley, red.) har opklaret for mig, er, at hendes mor faktisk var i live i fire dage, fortalte Manuel Miller Ranoque.
- Inden hun døde, fortalte moren dem, "I skal komme ud herfra. I kommer til at se, hvilken type mand jeres far er, og han kommer til at vise jer den samme slags kærlighed, som jeg har vist jer, gengav faren.
Fredag aften annoncerede præsidenten i Colombia, Gustavo Petro, at de fire børn var blevet fundet i live.
Efter at have vandret i mere end en måned, blev børnene reddet. Søndag var de stadigvæk ved at komme sig på et hospital i landets hovedstad, Bogota.
Børnene er 13, 9, 5 og 1 år.
Også personer fra redningsholdet har udtalt sig til pressen.
- Den ældste datter, Lesly, kom med den lille i sine arme løbende mod mig, siger Nicolas Ordonez Gomes, der var en del af redningsholdet.
- En af de to drenge lå ned. Han rejste sig og sagde til mig; "min mor er død", fortæller Gomes.
De fire børn, der er fra Colombias oprindelige befolkning, blev fundet fem kilometer fra det sted, hvor flyet var styrtet ned.
Deres fly, et Cessna 206 propelfly, styrtede ned i regionen Caquetá 1. maj. Børnenes mor, piloten og en indfødt leder døde i styrtet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker