De græske sundhedsmyndigheder har for første gang meldt om tilfælde af vestnilfeber i regionen Makedonien i det nordlige Grækenland. De græske myndigheder opfordrer rejsende til at beskytte sig med myggespray.
Ifølge Statens Serum Institut er 130 personer indtil videre smittet, hvoraf de fleste har haft hjernehinde- eller hjernebetændelse. Ni personer er døde af feberen.
- Det er ældre med medicinske lidelser, der er døde af feberen. De har været svækket til at starte med, ellers plejer symptomerne mere at være en slem influenza, siger Peter Andersen, afdelingslæge ved Statens Serum Institut.
Vestnil-virussen overføres af myg, der stikker både mennesker og fugle. Varme og høj luftfugtighed lokker myggene til, og det kan øge risikoen for at blive smittet med feberen.
-Normalt er det én ud af 200 som får hjernebetændelse, og siden de fleste i Grækenland har fået hjernebetændelse, går jeg ud fra, at der er langt flere, der er ramt af feberen, siger afdelingslægen.
Vestnil-virussen er tidligere fundet i det sydlige Europa, og for to år siden var der et ligende udbrud i Norditalien. De græske myndighederne fraråder ikke folk at rejse til området, hvor feberen er i udbrud.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker