Den radioaktive stråling ved det japanske atomkraftværk Fukushima 1 vokser til et faretruende højt niveau.
Strålingen udgør nu en trussel mod mennesker i nærheden, siger Japans premierminister, Naoto Kan, ifølge flere internationale medier.
Personer, som befinder sig i en radius på 20-30 kilometer fra atomkraftværket, bør derfor gå indenfor, advarer han.
Langt de fleste folk i den mest sundhedsfarlige zone er dog for længst evakueret.
Advarslen fra premierministeren kommer efter, at der tirsdag udbrød brand i reaktor 4 på det svært beskadigede atomkraftværk, der ligger 250 kilometer nord for Tokyo.
Den franske ambassade i Tokyo vurderer, at en svag radioaktiv forurening fra Fukushima kan ramme den japanske hovedstad om 10 timer, skriver Reuters. Det forudsætter dog, at vindretningen fortsætter som nu.
Ambassaden maner til ro og understreger, at der ikke er nogen grund til panik.
Strålingsniveauet i området Kanagawa ligger ni gange over normalt niveau, rapporterer nyhedsbureauet Kyodo.
Siden fredagens sønderlemmende jordskælv og tsunami har tre forskellige eksplosioner ramt reaktorer på Fukushima 1, der i forvejen var hårdt ramt af naturkatastrofen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker