Farlig variant af fugleinfluenza registreret i Slesvig-Holsten
Udbrud af H5N1-fugleinfluenza er konstateret på en farm med 663 fugle i Brunsbüttel i Slesvig-Holsten.
De tyske myndigheder meddeler onsdag, at der er registreret et udbrud af en stærkt smitsom variant af H5N1-fugleinfluenza på en gåsefarm i det nordlige Tyskland.
Det skriver Verdensorganisationen for Dyresundhed, OIE.
Udbruddet er konstateret på en farm med 663 fugle i Brunsbüttel i Slesvig-Holsten.
Industri- og havnebyen Brunsbüttel ligger ved Elbens munding 70 kilometer nordvest for Hamburg - godt 300 kilometer syd for den danske grænse.
I Holland fik fjerkræavlere tirsdag besked på at holde al fjerkræ indenfor på grund af et tilfælde af fugleinfluenza i den centrale provins Flevoland.
For at begrænse spredningen af smitte vil omkring 36.000 dyr på farmen blive slået ned.
Myndighederne i det nordlige Italien registrerede i sidste uge et tilfælde af den samme stærkt smitsomme variant, som er fundet i Slesvig-Holsten. Udbruddet dræbte 200 fugle ud af en flok på næsten 13.000 på en farm nær Verona, rapporterer OIE med hensving til en rapport fra de italienske myndigheder.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker