Farlig virus kræver rekordmange ofre i USA
USA har registreret et rekordhøjt antal tilfælde af den såkaldte Vest Nil-virus i denne måned.
1590 amerikanere er blevet smittet alene i denne måned, og af dem er 66 døde.
Det er det højeste antal dødsofre siden den myggebårne virus første gang blev konstateret i USA i 1999, siger amerikanske sundhedsmyndigheder.
Målt fra uge til uge er der registreret en stigning på 40 procent i antallet af smittede i den seneste uge, mens antallet af dødsofre er steget 61 procent.
- Vi tror, at antallet vil fortsætte med at stige, siger Lyle Petersen fra USA's Center for Sygdomsbekæmpelse.
Knap halvdelen af smittetilfældene er konstateret i Texas, skriver avisen USA Today.
- Det ser ud til, at vi får vores værste år nogensinde, siger David Lakey fra sundhedsministeriet i Texas.
- Når jeg ser på vores data, er jeg ikke overbevist om, at det har toppet, tilføjer han.
Vest Nil-virussen overføres af myg, der stikker både mennesker og fugle. Varme og høj luftfugtighed lokker myggene til, og det kan øge risikoen for at blive smittet med feberen.
Under én procent af de smittede får hjernebetændelse af virussen, og det kan være dødeligt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde