Fatah ekskluderer tidligere sikkerhedschef

Det palæstinensiske Fatah-parti ekskluderede søndag Mohammed Dahlan, der tidligere blev betragtet som en mulig afløser for præsident Mahmoud Abbas, oplyser det palæstinensiske nyhedsbureau, Wafa.

Eksklusionen af Dahlan og den splittelse den afslører, kan skade Fatah i forhandlingerne med rivalerne i Hamas.

- Fatahs centralkomité har besluttet at afskedige Mohammed Shaker Dahlan og afbryde enhver officiel forbindelse han har til bevægelsen, hedder det i en udtalelse fra centralkommiten.

- Det er også besluttet at overgive ham til retssystemet i forbindelse med kriminelle og finansielle sager.

Anonyme kilder i Fatah har beskyldt Dahlan for at forsøge at underminere Mahmoud Abbas og for ulovlige finansielle transaktioner.

Dahlan faldt første gang i unåde i 2007, da Hamas smed Fatah ud af Gaza, hvor Dahlan fortsat har en magtbase.

/ritzau/Reuters

Det palæstinensiske Fatah-parti har ekskluderet den tidligere minister og sikkerhedschef, Mohammed Dahlan.

Offentliggjort Sidst opdateret