Det oplyser repræsentanter for palæstinenserne, der ønsker at være anonyme, mandag morgen.
- En aftale er indgået om at udpege Abbas til premierminister, indtil et valg har været holdt, siger en af kilderne, der har deltaget i mødet i Qatar.
Abbas og Hamas' leder, Khaled Meshaal, var begge mødt op i Qatars hovedstad, Doha, for at lægge sidste hånd på aftalen.
Abbas Fatah-fraktion og Hamas underskrev i april sidste år en forsoningsaftale, som blandt andet forudså et snarligt valg. Men forhandlingerne har varet længere, end parterne forudså.
Søndag aften sagde Fatahs talsmand, Azzam al-Ahmad, at parterne nu er enige.
- Vi er blevet enige om vigtigheden af, at der afholdes valg hurtigt og at fjerne enhver forhindring, der kan udsætte en afstemning, fortalte han.
Sidst der blev holdt valg blandt palæstinenserne var i 2006. Hamas vandt valget stort i Gaza-striben og introducerede et islamistisk styre.
I de mellemliggende år har der været kold luft mellem Fatah og Hamas. Det er navnlig spørgsmålet om fredsforhandlinger med Israel, der har skilt parterne.
Emnet har været på bordet under mødet i Qatars hovedstad, Doha, skriver nyhedsbureauet QNA.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde