Ulykken fandt sted 40 kilometer sydøst for hovedstaden Dhaka, hvor båden blev ramt af en oliepram og hurtigt begyndte at tage vand ind.
- Dykkere har bjærget 32 døde kroppe fra det sunkne fartøj, herunder mindst fem kvinder og to børn, fortæller den lokale politichef Tariqul Islam.
Der var omkring 200 passagerer på færgen, og politiet oplyser, at de indtil videre har fundet 35 personer i god behold. Resten meldes fortsat savnet.
Både kystvagten, brandvæsnet og andre redningsfolk hastede til området efter ulykken.
En af de overlevende passagerer, Dulal, har fortalt til lokale medier, at han mangler otte af sine familiemedlemmer. Han har ligeledes sagt, at de fleste mennesker sov, da ulykken indtraf.
Færger er det vigtigste transportmiddel i flodrige Bangladesh, og ulykker er ikke usædvanlige. I april sidste år mistede 32 mennesker livet, da en passagerbåd sank efter at være kollideret med et godsskib.
I begyndelsen af februar kostede et andet alvorligt forlis i Papua Ny Guinea omkring 300 mennesker livet, da en passagerfærge på grund af dårligt vejr sank. Færgen, MV Rabaul Queen, medbragte omkring 350 passagerer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker