Fattigdom og afbrudt skolegang ramte Iraks børn i krig mod IS
Irakiske børn ved deres hjem i landsbyen Baz Gerkan øst for Mosul. Efter nedkæmpelsen af Islamisk Stat levet et ud af fire børn i Irak i fattigdom, og fire millioner er afhængige af nødhjælp. Foto: Scanpix/Ahmad Al-rubaye
Scanpix/Ahmad Al-rubaye
Et ud af fire irakiske børn lever i fattigdom, og tre millioner børn fik uddannelse eller skolegang afbrudt.
Krigen mod jihadisterne i Islamisk Stat, som blev erklæret nedkæmpet i Irak i december, har taget hårdt på irakiske børn, oplyser FN-organisationen Unicef.
- Et ud af fire børn lever i fattigdom, og fire millioner er afhængige af nødhjælp, siger FN-organet, som bekræfter, at skoler og uddannelsessteder er blevet angrebet 150 gange siden 2014.
- Halvdelen af Iraks skoler skal have udbedret skader eller delvist genopbygges, hedder det.
- Tre millioner børn fik deres uddannelse eller skolegang afbrudt, fastslår Unicef, som har offentliggjort tallene søndag.
Tallene er offentliggjort dagen før starten på en stor konference i Kuwait, hvor der skal findes penge til genopbygning af Irak.
Den irakiske regering har en målsætning om at få indsamlet 100 milliarder dollar (omkring 608 milliarder kroner) i udenlandske investeringer på områder som transport, energi og landbrug i forbindelse med genopbygningen af landet.
- Børn er Iraks fremtid, siger Geert Cappelaere, som er regional direktør for Unicef i Mellemøsten og Nordafrika.
- Konferencen i Kuwait om Irak er en mulighed for verdens ledere til at vise, hvad vi er villige til at investere i børn og et stabilt Irak, siger Cappelaere videre.
USA, som støtter en international koalition, der sikrede irakerne massiv luftstøtte i kampen mod Islamisk Stat, har ikke planer om at bidrage med penge ved konferencen i Kuwait, siger vestlige diplomater og amerikanske embedsmænd.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned