En amerikansk-pakistansk mand er blevet anholdt for at ville gennemføre angreb mod metrostationer i Washington-området, oplyser USA's justitsministerium.
Embedsmænd siger, at manden havde planlagt at angribe metrostationer i og omkring Washington sammen med andre personer, som han mener har bånd til terrornetværket al-Qaeda.
Den 34-årige Farooque Ahmed, der bor i en forstad til Washington, har ifølge myndighederne fotograferet og udspioneret metrostationer lige siden april med henblik på at gennemføre samtidige angreb.
Han sigtes blandt andet for at have tegnet diagrammer af Arlington-kirkegården og flere andre steder i Washington og for at give oplysninger videre om, hvor man kunne anbringe sprængstoffer. Ifølge myndighederne skal han også have fortalt en person, som han troede havde forbindelse til al-Qaeda, at det bedste tidspunkt for at gennemføre angreb var mellem kl. 16.00 og kl. 17.00, da sådanne angreb ville dræbe flest mennesker.
En talsmand for Det Hvide Hus siger, at ingen på noget tidspunkt har været i fare.
Talsmand Robert Gibbs siger, at justitsministeriet, forbundspolitiet FBI og nationale sikkerhedsfolk i hele forløbet har været på forkant med situationen. USA's præsident, Barack Obama, var også orienteret inden anholdelsen.
- På intet tidspunkt var offentligheden i fare, siger Gibbs.
Ahmed kan risikere op imod 50 års fængsel, hvis han bliver fundet skyldig i sigtelserne om at have haft planer om at gennemføre angreb mod adskillige metrostationer på et eller andet tidspunkt i 2011.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie