FBI deltager i opklaring af snigmord på politiker i Ecuador
4000 politifolk og soldater i Ecuador deltog lørdag i arbejdet med at overføre den berygtede mafialeder Jose Adolfo Marcias med tilnavnet Fito til et topsikret fængsel. Han anklages for at have sendt dødstrusler til den senere myrdede præsidentkandidat Fernando Villavicencio. Foto: Joint Command Of The Armed Force/Reuters
4000 politifolk overflytter mafialeder til topsikret fængsel. Han sendte dødstrusler til præsidentkandidat.
Agenter fra det amerikanske forbundspoliti (FBI) er rejst til Ecuador for at bistå det lokale politi i opklaringen af snigmordet på præsidentkandidaten Fernando Villavicencio.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Drabet har sendt chokbølger gennem det latinamerikanske land med 18 millioner indbyggere.
BBC rapporterer, at der deltog flere tusinde politifolk og soldater tidligt lørdag morgen, da en berygtet mafialeder, Jose Adolfo Marcias med tilnavnet Fito, blev flyttet til et topsikret fængsel.
Han sættes i forbindelse med drabet.
Ecuadors regering kunne søndag fortælle, at FBI-folkene havde haft et møde med ledere i politiet. De skulle senere møde de anklagere, der leder efterforskningen.
59-årige Villavicencio var en tidligere lovgiver og graverjournalist med speciale i at afsløre korruption. Han blev onsdag aften ramt af tre skud gennem hovedet, da han forlod et valgmøde i hovedstaden Quito.
Seks colombianske statsborgere er siden blevet anholdt og sigtet for drabet.
De seks sættes i forbindelse med narkobander i Ecuador og Colombia.
Fito blev lørdag overflyttet til et topsikret fængsel i millionbyen Guayaquil. Han er anklaget for at have sendt dødstrusler til Villavicencio.
I alt 4000 politifolk og soldater deltog i operationen med at flytte lederen for den magtfulde bande Los Choneros. Fito har været fængslet siden 2011.
Blandt otte præsidentkandidater lå Villavicencio i målinger nummer i to i opgøret om at blive landets næste leder.
Der er præsidentvalg i Ecuador den kommende søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde