FBI fik grønt lys til at overvåge Trump-rådgiver før valg
Carter Page kom i det amerikanske forbundspolitis søgelys, da han var Donald Trumps rådgiver før valget i november. FBI mente, at der var grund til at tro, at han samarbejdede med russerne, skriver Washington Post. Foto: /ritzau/AP/Pavel Golovkin
/ritzau/AP/Pavel Golovkin
Det amerikanske forbundspoliti mente, at der var grund til at tro, at rådgiveren var i ledtog med russerne.
Det amerikanske forbundspoliti, FBI, fik sidste sommer i hemmelighed en dommerkendelse til at overvåge en af den daværende præsidentkandidat Donald Trumps rådgivere.
Det skriver Washington Post.
Donald Trump, der nu residerer i Det Hvide Hus, har på det seneste været genstand for en undersøgelse af eventuelle forbindelser mellem hans stab og Rusland før valget i november.
FBI og modtog sammen med det amerikanske justitsministerium kendelsen efter at have overbevist dommeren om, at der var mistanke om, at rådgiveren var i ledtog med en fremmed magt - i dette tilfælde Rusland.
Carter Page, der var Trumps rådgiver i udenrigspolitiske anliggender, nægter at have gjort noget forkert.
Oplysningerne er ifølge The Washington Post det foreløbig tydeligste bevis på, at FBI havde grund til at tro, at en af Donald Trumps rådgivere samarbejdede med russerne under valgkampen i 2016.
I et skriftligt svar til Reuters skriver Carter Page, at kendelsen er et bevis på, at tidligere præsident Barack Obama ville "undertrykke kritikere", der var imod hans udenrigspolitik.
- Det bliver interessant at se, hvad der sker, når grundlaget for de uretmæssige anmodninger om en dommerkendelse bliver afsløret, skriver Carter Page.
Det amerikanske justitsministerium har endnu ikke kommenteret oplysningerne.
Heller ikke FBI eller Det Hvide Hus har ønsket at kommentere sagen.
Både FBI og to efterretningskomitéer har iværksat undersøgelser af, hvorvidt russerne påvirkede valget til Donald Trumps fordel.
Det skete angiveligt ved at hacke topdemokraters e-mailkonti og lække belastende materiale om modkandidaten Hillary Clinton.
Samtidig skal undersøgelsen også slå fast, hvorvidt medarbejdere i Trumps kampagnestab samarbejdede med russerne.
Rusland afviser alle beskyldninger i den retning, og det samme gør Donald Trump.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker