Der bliver flere og flere fede mennesker i Storbritannien, og fede briter bliver også syge. Derfor har ambulancetjenesten været tvunget til at investere i større biler.
Ifølge BBC er der indkøbt større kørestole, bredere bårer, og eksisterende ambulancer er ændret, så de kan håndtere de stærkt overvægtige.
Samtidig er der flere steder i landet indkøbt særligt store ambulancer.
- Kendsgerningen er, at patienterne bliver større og større, og ambulancerne må kunne håndtere, hvad der kan være livstruende situationer, siger Jo Webber, direktør for de britiske ambulancetjenesters sammenslutning.
- Hver tjeneste må investere penge i det her. Det viser, at livsstilsændringer har en række omkostninger. Det drejer sig ikke blot om at behandle dem, der er også omkostninger, når det gælder infrastrukturen, påpeger Webber.
Ifølge BBC har Storbritannien den højeste procentdel af overvægtige i befolkningen i Europa. 24,5 procent af den voksne befolkning klassificeres som overvægtige.
I EU-landene er gennemsnittet 14 procent.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde