Fem år efter branden i Notre Dame nærmer genopbygningen sig målstregen
Spiret på Notre Dame gik til under branden for fem år siden. Men et nyt spir er rejst, og Notre Dame bliver igen en katedral. Foto: Staff/Reuters
Pariserne græd, da flammer fra Notre Dame skød op i luften en sørgelig aprilaften i 2019. Mange andre græd med dem. Men nu slår katedralen snart dørene op igen.
Ritzau RitzauFrank Jørgensen, Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Den begynder at ligne sig selv, Notre Dame. Den store og berømte katedral i Paris har fået et nyt spir.
Og i slutningen af februar begyndte arbejderne også at fjerne stilladset omkring spiret. Indbyggerne i den franske hovedstad kan dermed igen se et af byens store vartegn fra lang afstand.
Man begynder således gradvist at kunne genkende Notre Dame, som den var.
Der er også sat et kors og en ny gylden hane fast på spiret.
Mandag er det fem år siden, at der pludselig udbrød brand i den 860 år gamle katedral, der inden branden var den absolut bedst besøgte attraktion i Paris. 12 millioner besøgende kom årligt i Notre Dame.
Annonce
Så det var ikke kun indbyggerne i Paris, der så lamslåede til, da flammerne åd sig ind på deres Notre Dame den 15. april 2019.
Det var mennesker over hele verden, som bedrøvet fulgte tv-billederne med det franske brandvæsen, der kæmpede for at redde katedralen.
Den blev delvist reddet, og præsident Emmanuel Macron erklærede allerede dengang, at Notre Dame ville blive genopbygget.
Han sagde, at den ville stå genopbygget og klar til brug igen i 2024.
Det blev tolket som om, at katedralen skulle være færdig til OL, der holdes i Paris til sommer.
Sådan går det ikke. Men alt tyder på, at Macron alligevel holder ord.
Den 27. marts sagde Philippe Jost, der leder tilsynet med genopbygningen, ifølge nyhedsbureauet AFP, at det hele skrider planmæssigt frem, sådan at kirken kan genåbne den 8. december, som det tidligere er meldt ud.
Der er sågar sendt en invitation til Vatikanet for at få pave Frans til at komme til åbningsgudstjenesten.
Hjemmesiden parisjetaime.com, der følger genopbygningen, skriver, at der på femårsdagen for branden også afholdes en højtidelighed i kirken.
Under genopbygningen har der i øvrigt også været arrangementer i kirken.
Annonce
I julen 2020, da vi alle sad og kedede os under coronapandemien, sang et lille kor i Notre Dame julen ind under en koncert, der blev transmitteret over internettet.
Der har også været mindre gudstjenester ved højtider.
Tilsynsleder Philippe Jost er kommet med sin melding om, at tidsfristen overholdes, under en tale til Senatet, det ene kammer i parlamentet.
Her takkede han også de 250 virksomheder og kunstorganisationer, der har været involveret i genopbygningen.
Der er nu indbygget sikkerhedsforanstaltninger, som skulle hindre en gentagelse af branden.
Der er lavet sprinkleranlæg, og sektionerne af træ er blevet adskilt, så en ny brand ikke kan brede sig så let.
En hel verden fulgte med, da Notre Dame i Paris brændte for fem år siden. Senere i år er katedralen genopbygget og klar til brug. (Arkivfoto.). Foto: Hubert Hitier/Ritzau Scanpix
Og han havde også nyheder om økonomien i genopbygningen.
Det er strømmet ind med store donationer til projektet. Der er budgetteret med 550 millioner euro - over 4,1 milliarder kroner - men udgifterne bliver nok mindre.
Jost sagde i Senatet, at der måske bliver 150 millioner donerede euro tilovers, når genopbygningen er færdig. Og de penge vil så blive brugt til en "meget nødvendig" restaurering af Notre Dames stenvægge og mure.
- Denne restaurering vil holde i mindst 860 år, sagde han med henvisning til Notre Dames nuværende alder.
Annonce
/ritzau/
Branden i Notre Dame
* Byggeriet at Notre Dame begyndte i 1163. Efter omkring 200 år stod katedralen færdig.
* I slutningen af 1700-tallet under den franske revolution blev den udsat for vandalisme. Fra 1845 til 1864 blev den restaureret.
* I 1991 begyndte et nyt restaureringsprojekt.
* Der var fortsat restaurering i gang, da branden brød ud den 15. april 2019 klokken 18.20.
* Branden fik fat i katedralens tag lavet af blyplader. De smeltede. Det karakteristiske spir kollapsede og brændte.
* Tagspær brændte eller faldt ned i kirkerummet.
* Mange kunstværker og uerstattelige genstande og relikvier blev bragt i sikkerhed.
* Over 400 brandfolk fik ud på aftenen branden under kontrol. Den blev endeligt slukket dagen efter.
* Det antages, at branden skyldtes en kortslutning eller en glød fra en cigaret.
* Frankrigs regering erklærede, at katedralen genopbygges, så den står klar i 2024. Det ser ud til at holde stik. Der er planlagt genåbning den 8. december i år.
Kilde: KTO, Deutsche Welle.
/ritzau/
En turistbåd på Seinen. Parisere og turister har i fem år været vant til at se den ødelagte katedral omgivet af stillads og kraner. (Arkivfoto). Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters
Det var formentlig en kortslutning, der udløste den ødelæggende brand den 15. april 2019. Der var restaureringsarbejde i gang i katedralen, da ilden begyndte. Der har også været spekulationer om, at det var en af arbejdernes cigaretter, som var årsagen til branden. (Arkivfoto). Foto: Geoffroy Van Der Hasselt/Ritzau Scanpix
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på toppen af stilladset omkring spiret på Notre Dame. Han besøgte katedralen den 8. december 2023, et år inden den planlagte genåbning. (Arkivfoto). Foto: Christophe Ena/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Motorcykel på vanvidstur: Stak af fra politiet og kørte over for rødt uden kørekort
Atlas bruger sin sommerferie på at fortælle andre unge om deres rettigheder på arbejdet
Kajakroere i problemer satte stor redningsaktion i gang
Jobpatruljen rykker ud: Unge skal kende deres rettigheder
Stopper med at sælge brød: Laver bageri om til café
Mest læste artikler
Spisested på havnen genåbner: Håber at slå dørene op inden længe
Ledelse på skole er væk
Seks kendte kunstnere indtager Falster i ny sæson af ”Kunstnerkolonien”
Dobbelt vanvid: Porsche beslaglagt på Lolland
Kommune melder ulovligt hotel til politiet: Fortsatte efter påbud