Fem år efter massakre er Utøya igen en politisk mødeplads
En international konference er mandag åbnet på Utøya, som er under genopbygning efter massakren i 2011.
Fem år efter massakren på Utøya, hvor Anders Behring Breivik dræbte 69 mennesker på sommerlejr, er den lille ø igen centrum for politiske møder.
- Det skal være et sted, hvor unge fra Norge og hele verden kan dele erfaringer og tanker og diskutere, siger daglig leder Jørgen Watne Frydnes til nyhedsbureauet NTB.
Mandag var Arbeiderpartiets formand, Jonas Gahr Støre, og Kristelig Folkepartis fungerende leder, Dagrun Eriksen, på øen for at åbne en politisk konference.
Konferencens gæster kommer fra forskellige lande, og det var de internationale medlemmer af det politiske netværk, som ønskede at holde mødet på Utøya.
- Det siger lidt om, hvilket symbol Utøya er blevet for demokrati, unge og involvering, siger Dagrun Eriksen.
Dele af øen er fortsat en byggeplads, og der bygges blandt andet et nyt konferencelokale. I et nyt hus, Hegnshuset, bliver der en café.
Hegnshuset skal fortælle historien om angrebet 22. juli 2011 og være et undervisningscenter for demokrati og ytringsfrihed.
Dele af den gamle cafébygning bevares til minde om de 13 personer, som blev dræbt der. Bygningen omkranses af 495 søjler - en for hver af de overlevende.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde