Fem betjente såret under uroligheder i Holland
Fredag aften udviklede en demo mod coronarestriktioner sig voldeligt i Rotterdam. Uro er fortsat lørdag aften.
Fem politibetjente er såret under uroligheder i Holland, der fortsatte natten til søndag. Det oplyser politiet på Twitter ifølge nyhedsbureauet dpa.
Politiet har haft både mobile enheder, heste og hunde ude for at sikre "den offentlige orden" under uroen i flere byer. Syv personer er anholdt.
Sent fredag og tidligt lørdag morgen var der uro i byen Rotterdam, efter at en demonstration mod coronarestriktioner kom ud af kontrol.
Her blev 51 personer anholdt. Fire personer kom på hospitalet med skudsår.
Lørdag var der så for anden aften i træk uro som reaktion på de coronaregler, regeringen har indført. Det skete blandt andet i byen Haag.
Her blev der ifølge nyhedsbureauet AFP blandt andet kastet sten og andre genstande mod politiet. Der blev også sat ild til cykler.
Holland har den seneste tid været ramt af stigende coronasmitte, og der er derfor blev indført tiltag for at forsøge at bremse stigningen.
For eksempel skal barer og restauranter lukke senest klokken 20. Derudover rådes befolkningen til ikke at have mere end fire gæster på besøg.
Fodboldkampe og anden sport skal afvikles uden publikum. Desuden skal der vises coronapas på steder såsom restauranter og kulturtilbud.
Coronapasset skal være et bevis for, at man er vaccineret, har været smittet med corona, eller at man kan fremvise en negativ test.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned