Fem canadiere - fire soldater og en journalist - blev tirsdag dræbt, da deres pansrede køretøj blev ramt af en vejsidebombe. Det meddeler en canadisk general onsdag (canadisk tid).
General Daniel Menard, der er ansvarlig for de canadiske styrker i Afghanistan, annoncerede dødsfaldene på nationalt tv. Han satte også navne på de dræbte.
Ifølge den canadiske tv-station CBC er den omkomne journalist Michelle Lang, der er ansat ved avisen Calgary Herald.
- Canada har mistet fem borgere. Fire soldater og en journalist blev dræbt som resultat af en improviseret bombeanordning, der ramte deres pansrede køretøj under en patrulje i lokalsamfundet i Kandahar By, siger Menard.
Yderligere en canadier blev såret i eksplosionen. Canada har i alt mistet 138 soldater i Afghanistan, heraf 32 i 2009.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned