Fem dør under angreb på jordemoderskole i Afghanistan
Under angret lørdag på jordemoderskole i Jalalabad, Afghanistan, lød der flere eksplosioner. Foto: Str/Ritzau Scanpix
Str/Ritzau Scanpix
Tre af jordemoderskoles ansatte dør under angreb, mens 63 slipper levende derfra. To angrebsmænd er dræbt.
Bevæbnede mænd angreb lørdag en skole for jordemødre i Jalalabad i det østlige Afghanistan.
I adskillige timer udspandt der sig skudkampe mellem den afghanske hær og angriberne, og der lød flere eksplosioner.
Tre ansatte på skolen meldes dræbt. Det er to sikkerhedsvagter og en chauffør. Men 63 andre i bygningen, heriblandt studerende, slap levende fra angrebet.
Tidligt i forløbet blev en af angriberne også dræbt, da han udløste et selvmordsbælte. Men den anden fortsatte med at skyde i flere timer, inden han blev skudt og dræbt.
Det oplyser en talsmand for guvernøren i provinsen.
Ingen har taget skylden for angrebet. Men Islamisk Stat har oplyst, at det har stået bag lignende nylige angreb.
Islamisterne har deres højborg i provinsen Nangarhar, hvor Jalalabad ligger. provinsen grænser op til Pakistan.
Regeringsbygninger i Afghanistan bliver ofte angrebet af militante grupper. Tidligere har der også været angreb på hospitaler og lægeklinikker.
Det er endnu uklart, hvad motivet er for angrebet i Jalalabad. Men jordemødre er tidligere blevet mål for angreb, fordi de giver prævention til kvinder.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned