Fem dræbt af lavine i Østrig
Fem tjekkere var chanceløse mod en lavine på bjerget Dachstein i Østrig, oplyser lokalt politi.
Fem tjekkiske klatrere er søndag omkommet, da de blev fanget i en lavine på det østrigske bjerg Hoher Dachstein. Det oplyser lokalt politi.
De fem tjekkere var i gang med at bestige en del af bjerget, da en lavine blev udløst og tog dem med sig.
Ifølge myndighederne var redningspersonale fortsat på arbejde søndag omkring middag. Seks helikoptere og redningspersonale fortsatte med at lede på Hoher Dachstein efter overlevende eller omkomne fra lavinen.
Dachstein er ikke uden forhistorie for voldsomme laviner. I januar måtte de 60 indbyggere i landsbyen Ramsau am Dachstein tage benene på nakken og flygte, da en voldsom lavine rullede ind over byen.
Det resulterede i store skader på byen, men ingen kom noget til.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned