Fem dræbt i laviner i weekenden: Lavinevarsel forhøjet
Fem personer har mistet livet i laviner i de franske, østrigske og schweiziske skiområder i løbet af weekenden, beretter politiet i de tre lande ifølge nyhedsbureauet dpa.
I Frankrig døde to personer i en lavine søndag, da de var på tur i området Dent Parrache. Deres død kommer blot en dag, efter at en anden skiløber omkom i en lavine i det franske skiområde Champsaur-Massiv.
Dødsfaldene har fået myndighederne i Frankrig til at forhøje risikoniveauet for laviner. De forklarer, at det blandt andet er forårets komme, der får de store snemasser til at rive sig løs.
I weekenden omkom også en 33-årig tysk mand i en lavine på bjerget Matterhorn, der er en 4478 meter høj bjergtinde i Wallis-Alperne på grænsen mellem Schweiz og Italien.
Han var sammen med to bjergbestigere på tur i området, da en massiv mængde sne gav efter og bragede ned over mændene. Den 33-årige døde, da han faldt ud over en klippeafsats, beretter politiet i Valais.
I Østrigs populære Tyrol-region døde en 53-årig tysk kvinde, da den sne, hun gik på, gav efter og sendte hende ned ad en stejl skråning med hovedet først.
Politiet mener ikke, at kvinden døde i selve faldet, men at hun efterfølgende var for skadet og udmattet til at komme op igen.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned