Mindst fem personer er dræbt, mens 12 andre er såret ved en kraftig eksplosion på et gasfyret kraftværk i byen Middletown i Connecticut i USA. Det siger byens borgmester.
- Oplysningerne om antallet af døde og tilskadekomne er dog foreløbige, erkender han.
Imidlertid siger flere redningsfolk, at de klokken 23.30 dansk tid cirka fem timer efter eksplosionen ikke har et sikkert overblik over ulykkens omfang.
Tidligere var der oplysninger om op til 50 dræbte og 100 kvæstet.
Eksplosionen skete lidt uden for Middletown knap 40 kilometer syd for Hartford, hovedby i Connecticut, i en gasrørledning ind til kraftværket Kleen Energy.
Kraftværkets hovedbygning blev jævnet med jorden, siger øjenvidner på stedet.
Et stort antal ambulancer, brandbiler og redningshelikoptere er sendt til stedet.
Eksplosionen kunne høres og mærkes mange kilometer væk, og mørk røg og damp kunne ses vidt omkring.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker