Mindst fem personer er blevet dræbt og 870 registreret såret i forbindelse med fredagens voldelige sammenstød i den egyptiske hovedstad, Kairo, siger hospitalskilder.
Nogle er blevet indlagt med skudsår, lyder meldingen.
Flere politibetjente blev også såret, men det står ikke klart, præcis hvor mange der er kommet til skade.
Der er endnu ingen officielle meldinger om antallet af tilskadekomne.
En højtstående amerikansk general opfordrede fredag det egyptiske militær til at "udvise tilbageholdenhed" under de omfattende demonstrationer, der finder sted i Egypten.
Generalløjtnant Sami Enan, der er øverstkommanderende for Egyptens væbnede styrker, var i USA sammen med en delegation, som skulle drøfte forsvarsspørgsmål frem til næste uge.
- Enan er fortsat i USA. Men jeg har på fornemmelsen, at han rejser hjem i dag, siger general James Cartwright, der er viceforsvarschef.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde