Fem er anholdt i Bangladesh for mord på ateist
Politiet i Bangladesh har anholdt fem studenter for mordet på en islamkritisk blogger i februar.
Den myrdede mand var Ahmed Rajib Haider, arkitekt og ateist. Han brugte sin blog til at skrive islamkritiske indlæg.
Politiets talsmand, Monirul Islam, siger, at de fem anholdte har tilstået mordet.
De begik det, siger talsmanden, efter instruktion fra lederen af gruppen Jamaat-e-Islamis ungdomsafdeling i Bangladesh.
- I de foreløbige afhøringer har de sagt, at det var deres religiøse pligt at dræbe Haider, siger Monirul Islam.
Talsmanden tilføjer, at politiet fortsat leder efter bagmanden bag drabet - altså lederen af den islamiske gruppe - og at der venter yderligere afhøringer af de fem anholdte mænd.
Ahmed Rajib Haider blev fundet myrdet i sit hjem den 15. februar. Der blev også, siger politiet, fundet en blodig kniv på mordstedet.
Alle fem anholdte er unge mænd fra Dhaka, hovedstaden i Bangladesh. De er mellem 19 og 26 år og studerer på et privat universitet.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde