Ligene blev fundet i bagenden af skibet i den del, som ligger under vandets overflade, siger lederen af redningsarbejdet til det italienske nyhedsbureau Ansa.
Dermed er antallet af bekræftede dødsofre oppe på 30, mens to personer fortsat er meldt savnet, oplyser italienske myndigheder.
Det kan stadig vare flere dage, inden det lykkes at få ligene bjærget op på land. Det er en kompliceret operation, der kræver brug af robotter, siger en talskvinde for de myndigheder, der står for redningsarbejdet.
Samtidig oplyser Costa Cruises, der ejer det forulykkede krydstogtskib, at arbejdet med at pumpe de mere end 2300 ton olie op fra fartøjets brændstoftanke vil være afsluttet fredag.
I tiden efter ulykken var myndighederne bekymrede for, om olien kunne lække og forårsage en miljøkatastrofe i havet ud for det vestlige Italien.
Krydstogtskibet forliste den 13. januar, efter det var sejlet for tæt på øen Giglio.
Kaptajnen, Francesco Schettino, er under husarrest. Han er sigtet for manddrab, for at have været skyld i forliset og for at have forladt skibet, inden de omkring 4200 passagerer og besætningsmedlemmer var blevet evakueret.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde