Mindst fem personer blev dræbt, da indonesisk politi gennemførte en aktion mod militante muslimers gemmested i et hus på øen Java. Det oplyser en kilde ved politiet. En blev anholdt.
Indonesiske tv siger, at politiet fandt frem til gemmestedet under en jagt på mistænkte gerningsmænd til en bombeaktion i hovedstaden Jakarta i juli.
Der er dog tvivl om antallet af dræbte. Flere tv-stationer oplyste, at tre var omkommet, og lige så mange kvæstet.
Indonesisk politi har været på jagt efter bagmændene til aktionen mod de to hoteller i Jakarta den 17. juli, hotel Ritz-Carlton og JW Marriott. De to hovedmistænkte bag bombeaktionen i Jakarta, Bagus Budi Pranoto og Noordin Mohammad Top, skal dog ikke være blandt de dræbte.
De to har dannet en udbrydergruppe af den militante muslimske gruppe Jemaah Islamiah, og de menes at stå bag flere voldsaktioner.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker