Kinesisk redningsmandskab fandt natten til tirsdag ligene af fem minearbejdere i en oversvømmet kulmine i Kinas Shanxi-provins. Det oplyser Kinas stats-tv.
Dermed er antallet af savnede arbejdere på 33, mens 115 er reddet ud af minen, som styrtede sammen den 28. marts.
Siden da har 3000 redningsarbejdere kæmpet en fortvivlet kamp mod tiden for at få tømt minen for vand og få hentet de indespærrede arbejdere ud. Der er blandt andet blevet installeret pumper og dræningsudstyr, ligesom sygeplejersker står parat til at tage imod flere overlevende minearbejdere.
I alt blev 153 minearbejdere fanget, da arbejdere tilsyneladende kom til at bore ind i en gammel mineskakt, der var blevet lukket og fyldt med vand.
Kinas præsident, Hu Jintao, og premierminister Wen Jiabao har opfordret alt tilgængeligt mandskab til hjælpe de indespærrede minearbejdere.
I mange dage troede de fleste, at håbet var ude for de mange fangede - men fredag hørte redningsfolkene pludselig lyden af nogen, som bankede på et rør.
Lørdag trængte en gruppe på 13 mand, heriblandt seks dykkere, ind i den halvfærdige mine. Under meget vanskelige forhold forsøgte de at kæmpe sig frem til de indespærrede arbejdere. Men uden held.
Søndag gjorde de et nyt forsøg, og i løbet af dagen lykkedes det at hente ni meget udmattede minearbejdere ud.
Siden er antallet af overlevende steget markant, og mandag oplyste Kinas statslige medier, at mindst 115 minearbejdere var reddet ud af den halvfærdige mine.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde