Fem mister livet under brand i tøjfabrik i uroprægede Chile
Folk plyndrer et supermarked i en forstad til Santiago, hvor de voldsomme protester fortsætter. Foto: Dragomir Yankovic/Ritzau Scanpix
Dragomir Yankovic/Ritzau Scanpix
Protester har ført til sammenstød mellem politi og demonstranter i Chile. Flere er døde i påsatte brande.
Søndag er fem personer omkommet i en brand på en tøjfabrik i Chile.
Det er sket i forbindelse med de uroligheder, der de seneste dage er eskaleret i hovedstaden Santiago og flere andre byer i landet.
Fabrikken blev angiveligt sat i brand af personer, der var i gang med at plyndre bygningen, som ligger i en forstad til Santiago.
- Desværre er der fundet fem lig inde i fabrikken, siger Diego Velazques, leder hos brandvæsnet i Santiago.
Santiago har de seneste uger været ramt af protester mod højere billetpriser på offentlig transport samt høje leveomkostninger i Chile. Landet har en af Sydamerikas mest veludviklede økonomier.
Præsident Sebastian Piñera annullerede i løbet af weekenden de planlagte prisstigninger på billetter.
Men protesterne er fortsat, og en undtagelsestilstand er søndag blevet udvidet til at gælde i flere byer i den nordlige og sydlige del af landet.
Særligt i løbet af weekenden har protesterne udviklet sig både voldeligt og voldsomt.
Tidligere søndag kom der meldinger om, at mindst to personer omkom i en brand i et supermarked.
Militæret har indført udgangsforbud flere steder i hovedstaden. Det blev søndag forlænget til at gælde for anden nat i træk.
Præsidenten forsvarede sin beslutning om at sætte tusindvis af soldater i gaderne.
- Demokratier har ikke blot en ret, men også en forpligtelse til at forsvare sig selv ved at bruge alle de instrumenter, som demokratiet selv giver, og at bruge retsstatsprincipper til at bekæmpe alle, der forsøger at ødelægge det, siger Piñera.
Politi og militær anvendte igen tåregas og vandkanoner mod demonstranter på tredjedagen af de voldelige sammenstød.
Næsten al offentlig transport var lukket i hovedstaden, hvor der i alt bor syv millioner mennesker.
Butiksejere havde sat skodder for vinduer, og flere fly til og fra Santiagos lufthavn var aflyst.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde